Bolognese vs kødsovs

Sauce Bolognese

Så er der spaghetti med kødsovs!

Jeg kan næsten ikke være i mig selv, når jeg høre ordet kødsovs. Og det er ikke fordi der er noget galt i at spise kødsovs. Jeg tror bare jeg har fået serveret så mange kedelige kødsovser, at det hænger mig lidt ud af halsen.

Kødsovsen eller millionbøf som det også kaldes, er så vidt jeg ved en simpel dansk udgave af den originale bolognese. Så skal vi ikke lige tage opskriften på en lækker, kraftig og smagfuld bolognese? Så vender vi lige tilbage til kødsovs og millionbøf lidt senere.

Opskrift på Sauce Bolognese

Der findes en variant af sauce Bolognese, som hedder Ragu’ alla bolognese. Forskellen er at man i Sauce Bolognese bruger hakket kød, hvor man i Ragu alla bolognese bruger kød skåret i små tern.

Bolognese er en rigtig simreret, og tager et 2-3 timer at lave. Så lav det en dag du har god tid. Det meste af tiden kan den dog stå og passe sig selv.

Navnet Bolognese stammer fra Bologna, som er byen retten kommer fra.

Opskrift på klassisk Sauce Bolognese

Sauce Bolognese

Opskriften på den klassiske Italienske Sauce Bolognese med Spaghetti
Ret Hovedret
Antal 5 Personer

Ingredienser
  

  • 1 stk. løg
  • 2 stilk bladselleri
  • 3 stk. gulerødder
  • 500 gram oksefars
  • 500 gram flæskefars
  • 300 gram friske tomater
  • 100 gram tomatpure
  • 1/2 liter tomatsauce (God kvalitet)
  • 2 dl. rødvin
  • 1 dl. sødmælk

Sådan gør du
 

  • Skræl løg og gulerødder, og klargør bladselleri.
  • Varm en god portion olivenolie i en stor gryde og tilsæt løg.
  • Når løgene er ved at være gyldne, tilsættes hakkede gulerødder og selleri.
  • Tilsæt det hakkede kød og rør godt rundt, så du får det delt godt.
  • Når kødet er brunet, tilføjes rødvin og lad det koge ind i 3-4 minutter.
  • Nu tilsættes tomatpure, tomatsauce og friske tomater skåret i mindre stykker
  • Nu skal bolognesen simre i 2-3 timer ved svag varme.
  • Kig til den med jævne mellemrum og tilsæt lidt vand/bouillon hvis den er ved at koge tør.
  • Når bolognesen har simret en 2-3 timer, sætter du vandt over til spaghetti
  • Nu tilsætter du mælken til bolognesen, så den får lov at simre med den sidste halve time.
  • Kog spaghettien efter anvisningen i saltet vand.
  • Når pastaen er al dente, hæder du vandet fra og hælder spaghettien over i en middelvarm pande, og tilsætter din bolognese og rører det godt sammen og serverer straks.
  • En bolognese nydes bedste med frisk parmesan og basilikum på toppen, og et glas rødvin til.

Kødsovs/millionbøf

Nu skal det ikke lyde som om jeg er for snobbet til at spise kødsovs, for jeg laver det faktisk en sjælden gang, da mine børn godt kan lide det.

Kødsovs er som navnet antyder kød i sovs.

Hakket oksefars brunes i olie/smør med lidt tomatpure og tilsættes lidt mel og spædes til med boullion til den rette konsistens. Farven justeres med sovsekulør og det hele smages til med salt og peber.

Så har du en brun sovs med hakket kød – Altså en kødsovs.

Navnet Millionbøf, kommer af det hakkede fars, som godt kan ligne en million små bøffer i sovs.

Nogle vælger så at justere den til med f.eks. hakket løg, timian og laurbær.

Lars Bachmann Avatar

Score: 4.8 / 5. Antal stemmer: 5

Vær den første til at give en vurdering

2 svar til “Bolognese vs kødsovs”

  1. […] En lækker kraftig tomat sauce er en god base til rigtig mange retter. Den er ideel til pastaretter, og kan bruges som den er, eller bruges som base til en bolognese. […]

  2. […] alla Bolognese, er en anden ikonisk italiensk […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *