Broccolisalat er lidt af en klassiker, og kan bruges som tilbehør til rigtig mange retter. Her kan du finde opskriften på den klassiske broccolisalat med bacon, rødløg og rosiner, og tips til hvordan du kan tilpasse den, så du kan lave din egen helt unikke broccolisalat.
Broccolisalat
Ingredienser
Broccolisalat
- 1 stk broccoli
- 1 stk rødløg
- 150 gram bacon i tern
- 1/2 dl solsikkefrø
- 1/2 dl rosiner
Dressing
- 3 spsk mayonnaise
- 2,5 dl creme fraiche 18%
- 2-3 spsk hvidvinseddike
- 2 spsk sukker
- salt og peber
Sådan gør du
- Start med at sætte en gryde med vand over og koge. Skær broccolien i små fine buketter, og sæt til side en skål. Når vandet koger, hælder du broccolien i vandet, og blanchere dem i ca. 15 sekunder. Tag dem op af vandet og læg dem til afkøling på noget køkkenrulle.
- Du kan også vælge at ligge dem i en si, og hælde kogende vand over dem.
- Bacontern steges sprøde på en pande
- Mens broccolien afkøler og drypper af, laver du dressingen. Start med at tilføje mayonnaise, salt, peber, sukker og hvidvinseddike i en skål, og rør det sammen. Tilføj nu finthakket rødløg og cremefraiche og smag til.
- Lige inden servering, vendes ca. halvdelen af rosinerne og solsikkekernerne i dressingen.
- Når broccolien er helt afkølet og gerne mindst en 20-30 minutter inden servering, vendes de rundt i dressingen.
- Resten af rosinerne og solsikkekernerne drysses på toppen, sammen med bacon stykkerne.
- Du kan med fordel riste solsikkekernerne på en tør pande. Det giver en mere delikat smag. Bare husk at de skal være stuetemperatur inden du anretter dem på broccolisalaten.
Broccoli har et højt indhold af folat, C-vitamin, K-vitamin og kostfibre. Broccoli er desuden en kilde til B5 vitamin og kalium.
Med eller uden bacon
Kan du eller en gæst ikke lide bacon, eller er du vegetar, så er der ikke noget i vejen for at lave din salat uden bacon. Du kan eventuelt riste dine solsikkekerner med lidt salt, så du stadig får lidt af den salte fornemmelse som bacon giver.
Hvad serverer man til broccolisalat?
Broccolisalat har den egenskab at den kan spises rigtig mange ting. Så uanset om menuen står på kylling, oksekød, svinekød eller and, så kan du servere en lækker hjemmelavet broccolisalat til.
Verdens bedste broccolisalat
Husk på, at i rigtig mange tilfælde er en opskrift kun et udgangspunkt, og det kan ofte være en god ide at starte ud med at følge en opskrift. Men når du har prøvet dette nogen gange, så er det tid til at “freestyle” lidt, og sætte sit eget præg på opskriften.
Der er ikke nogen der skal bestemme hvordan din broccolisalat skal være. Hvis du har løst til at tilføje skiver af frisk æble, fintsnittet spidskål eller hakket purløg, så står det dig frit for.
Det kan også være du ikke er til rosiner, og så undlader du dem bare.
Husk: Verdens bedste broccolisalat, er den version du bedst kan lide
Ønsker du en lidt mere fed og cremet dressing, så tilføj lidt ekstra mayonnaise. Ønsker du omvendt en mere syrlig og frisk dressing, så brug lidt mindre mayonnaise, og brug lidt mere hvidvinseddike. Du kan også tilføje lidt citronsaft til dressingen.
Der er mange muligheder for at give salaten lidt karakter, og det kan også sagtens være at du opdager at din version af broccolisalaten ikke sidder lige i skabet første gang? Det betyder ikke du har lavet en fejl, men blot at du er blevet en erfaring rigere.
Når du skal i gang med at finde ingredienser til din broccolisalat, så tænkt i sæson, farver og smag. Om vinteren kunne det være snittet frisk grønkål, og om sommeren halve cherrytomater eller kogte nye kartofler. Ved juletid kan du tilføje lidt snittet rødkål.
Her er nogle forslag til hvad du kan tilføje til din broccolisalat:
- Friske grønne asparges
- Fine strimler af squash
- Grønkål
- Rødkål
- Tomater
- Kartofler
- Chilli
- Radiser i skiver
- Ristede pinjekerner eller mandler
- Parmesan
Kun fantasien sætter grænser.
Har du et godt tip til at “spice” sin broccolisalat op, så skriv en kommentar og del det med os.
Skriv et svar