Hvad er pocheret æg?
Pochering er en tilberedningsteknik hvor man koger æg uden skal. Det kræver en del teknik og øvelse at lave på traditionel vis i en gryde.
Men har du en airfryer, så kan du ganske nemt imponere dine gæster med pocheret æg.
Pocheret æg i airfryer
Ingredienser
- 1 stk. æg
- 1 spsk. olie
- 1 dl. kogende vand
Sådan gør du
- Hæld kogende vand og olie en en lille kop eller en lille cocotte.
- Slå ægget ud i koppen, og sæt den i airfryeren.
- Sæt den på 180 grader i 5 minutter, og du har et lækkert pocheret æg.
Video
Pocheret æg i gryde
Du kan også tilberede pocheret æg på den klassiske måde i en gryde. Dette gøres ved at bringe rigelig vand til kogepunktet (Det må ikke koge). Tilsæt lidt eddike og salt til vandet.
Rør vandet rundt, så der dannes en hvirvel i midten af gryden. Slå ægget ud i en kop, og hæld det forsigtige ned i midten af gryden.
Vandets rotation er medvirkende til at ægget ikke flyder ud, men samler sig pænt. Brug nu et par gafler til at samle æggehviden omkring ægget, og lad det pochere i 3-4 minutter.
Tag det forsigtigt op med en hulske, og lad det dryppe af. Server straks.
Hvorfor bruger man eddike i vandet
En smule eddike i vandet, gør at æggehviden ikke flyder ud, men samler sig om ægget. Det giver et pænere resultat.
Retter med pocheret æg
Pocheret æg smager lækkert på et stykke ristet toast, sammen med f.eks. ristede svampe, spinat eller skinke.
Egg Benedict – En berømt klassiker
Eggs Benedict (Æg Benedict) er en amerikansk morgenmads- eller brunchret, der består af to halve engelske muffins, hver toppet med røget bacon eller skinke, et pocheret æg og hollandaisesauce. Der er flere historier om oprindelsen af denne ret, men to populære versioner er ofte fremhævet.
Delmonico’s Restaurant, New York, 1860’erne
En version af historien tilskriver opfindelsen af Eggs Benedict til Delmonico’s Restaurant, en af de første restauranter i USA, som lå i New York. Ifølge denne version bestilte en stamkunde ved navn Mrs. LeGrand Benedict retten, fordi hun ønskede noget nyt at spise til frokost. Kokken, Charles Ranhofer, skabte derefter denne ret til hende, og den blev en del af restaurantens menu.
Waldorf Hotel, New York, 1894
En anden populær historie omhandler en Wall Street-børsmægler ved navn Lemuel Benedict. Ifølge denne version gik Benedict ind på Waldorf Hotel i 1894 med tømmermænd og bestilte “buttered toast, poached eggs, crisp bacon, and a hooker of hollandaise” som en kur mod sin tilstand.
Oscar Tschirky, maitre d’ på Waldorf, var så imponeret over retten, at han tilpassede den til menuen, men erstattede toasten med en engelsk muffin og bacon med røget skinke.
Selvom der er flere versioner af historien, er der ingen tvivl om at Eggs Benedict er blevet en klassiker inden for morgenmads- og brunchkultur.
Skriv et svar