Kunsten af lave røræg er ligesom at spille skak. Det er let at lære, men svært at mestre.
Opskrift på røræg
Ingredienser
- 2-3 stk. æg
- 25 gram smør
- Salt og peber
Sådan gør du
- Slå æggene ud i en skål, og pisk dem godt sammen med salt og peber. Æggene skal have en ensartet masse. Tilsæt 1/3 af smørret i små stykker.
- En pande med nonstick belægning sættes over på medium varme sammen med resten af smørret. Når smørret er smeltet på panden tilføjes æggemassen, og nu skal der røres hele tiden.
- Æggene begynder at sætte sig (koagulere) allerede ved ca. 70 grader, og de må ikke få for meget, da en perfekt røræg skal være en smule cremet.
- Det er vigtigt at dine røræg ikke får for meget. Så tag panden af varmen i en 15-20 sekunder et par gange i løbet af processen.
Vil du have en ekstra silkeblød og flot røræg, så si æggemassen først.
Server evt. med hakket purløg og lidt friskkværnet peber på toppen.
Æg er en af de mere fascinerende råvarer at arbejde med. Æg har rigtig mange egenskaber, og er ingrediens i rigtig mange retter i både det salte og søde køkken.
Et æg består af 2 dele – blomme og hvide. æggeblommen er gul og har en cremet konsistens og er fed i smagen. Æggeblommer bruges til blandt andet mayonnaise. Æggehviden er rig på protein, og indeholder ingen fedt. Æggehvide kan piskes stiv, og bruges til f.eks. marengs.
Gordon Ramsay tricket
Ønsker du en mere cremet og syrlig røræg, så kan du lave “Gordon Ramsay” tricket og tilsætte en skefuld creme fraiche til allersidst. Det giver en cremet og let syre til dine røræg, og er med til at køle æggene, så de ikke får for meget.
Nogle tilsætter lidt mælk eller fløde til deres æggemasse, hvilket man også sagtens kan gøre. Jeg synes dog at en smule smør eller creme fraiche giver en mere cremet og fast røræg.
Skriv et svar