Denne indonesisk pandekage kaldet Martabak Manis var indtil for nylig en ukendt spise for mig. Det er en tyk sød pandekage, som er en populær streetfood ret i Indonesien, hvor den serveres med for eksempel nødder, chokolade og kondenseret mælk.
Den kan ikke sammenlignes med en klassisk fransk pandekage.
indonesisk pandekage (Martabak)
Ingredienser
- 1 stk. æg
- 30 gram sukker
- 1/2 stang vanilje (eller 1/2 tsk. vaniljesukker)
- 1/2 tsk. salt
- 225 gram mel
- 325 ml. vand
- 1 tsk. bagepulver
Sådan gør du
- æg og sukker piskes sammen i en røreskål. Pisk til sukkeret er næsten opløst. Tilsæt vanilje, salt og melet lidt efter lidt, mens det røres sammen med piskeriset.
- Bagepulveret skal først tilsættes når dejen har hvilet.
- Til sidst tilsættes vand lidt af gangen, så dejen bliver pisket godt ud. Når det hele er rørt sammen dækkes skålen med film og hviler 1-2 timer.
- Når dejen har hvilet, sættes en pande (med låg) over på medium varme.
- I mens panden varme op, røres 1 tsk. bagepulver sammen med 1 tsk. vand, og piskes i dejen.
- Hæld dejen på en medium varm og tør pande. Pandekagen skal være ca. 1,5 cm tyk. lad den bage ca. 6-8 minutter indtil der kommer små bobler på toppen.
- Drys et lag sukker på pandekagen, og læg låget på og lad den bage yderligere ca. 5 minutter.
- Når dejen er bagt lægger du pandekagen over på et skærebræt og smør den med blød eller smeltet smør.
- Skær den i 2 halve og fyld den med topping.
- Jeg brugte revet hvid chokolade og mørk sirup. Hakkede nødder, nutella, sød kondenseret mælk er andre gode forslag.
- Læg de 2 halvdele sammen som en sandwich og skær den i skiver og server den lun.
Om Martabak
Martabak er en populær streetfood ret, der stammer fra Indonesien, og den findes i mange varianter i gadekøkkener over hele Sydøstasien. Der er to hovedtyper af martabak.
Den søde (martabak Manis) og den salte (martabak Telor).
Martabak Manis
Også kendt som “Indonesisk pandekage”, er denne version af martabak en tyk, sød pandekage, der ofte er fyldt med ingredienser som chokolade, nødder, kondenseret mælk, ost, og nogle gange endda frugt.
Overfladen er typisk markeret med et mønster af små huller, og pandekagen er ofte serveret foldet eller skåret i stykker.
Martabak Telor
Denne variant er en slags fyldt pandekage, der indeholder en blanding af æg, kød (oftest oksekød eller lam), løg, porrer, og krydderier.
Martabak Telor er mere krydret og serveres ofte med pickles og en krydret sovs, som kan være en blanding af eddike, chili, og sukker.
Begge typer af martabak er ekstremt populære i Indonesien og betragtes som en delikatesse. Har du prøvet at lave Martabak, eller har du et spørgsmål, så skriv en kommentar?
Du kan også prøve min opskrift på Tysk pandekage
Skriv et svar