,

El Bulli kommer til Danmark

Verdens bedste kokke kommer til København, når restaurant Alchemist og El Bulli invitere til SINERGIA. Men du skal have den store pung op af lommen for at få denne ultimative madoplevelse.

Da jeg arbejdede som kok sidst i 90’erne og starten af 00’erne, var El Bulli et af de steder man drømte om at få lov at besøge. Hele 5 gange (2002, 2006, 2007, 2008 og 2009) er El Bulli kåret som verdens bedste restaurant.

Som I kan se på billedet, så har jeg faktisk været forbi den legendariske restaurant El Bulli i Spanien. Men desværre nåede jeg det først i 2013, 2 år efter de lukkede.

Havde jeg haft budgettet og heldet med mig, vil jeg kunne få oplevelsen af at smage Albert og Ferran Adrià’s mad, når de fra d. 1. til 4. februar besøger Alchemist, som ligger restaurant til stifteren af El Bulli og hans team af kokke.

Restaurant Alchemist København
Billede: https://www.instagram.com/restaurantalchemist/

Stjernekokken Rasmus Munk fra Alchemist har inviteret Folkene fra det legedariske El Bulli til København til SINERGIA.

I følge Ekstra Bladet har 10.000 personer skrevet sig op til en af de 150 pladser der er, de dage arrangementet bliver afviklet.

Uddelingen af pladser foregår via lodtrækning og vinder man en plads, så koster det kr. 15.000 pr. couvert.

For den pris får man så også 50 serveringer, kreeret af nogle af verdens bedste kokke. Præcis hvad menuen og de 50 serveringer består af, er en hemmelighed.

Er du frisk kan du i skrivende stund stadig nå at tilmelde dig lotteriet og vinde en af de eksklusive pladser.

Billede i artiklen er fra: https://www.instagram.com/p/CpCjRB_sk68/?hl=da

Lars Bachmann Avatar

Score: 4.8 / 5. Antal stemmer: 5

Vær den første til at give en vurdering

2 svar til “El Bulli kommer til Danmark”

  1. Morten Avatar
    Morten

    Tror simpelthen ikke på at der er 10000 danskere der har skrevet sig op til den pris?

    1. Lars Bachmann Avatar
      Lars Bachmann

      Hej Morten
      Jeg kender ikke tallet med sikkerhed. Som skrevet i artiklen har jeg citeret tallet fra EB.dk. Men jeg kan nu sagtens forestille mig det er korrekt. For dem der virkelig går op i mad, er dette en helt unik mulighed for opleve og ikke mindst smage Ferran Adrià’s mad.

      Det er givetvis heller ikke kun danskere. Jeg tror nok der skal være nogen der vil rejse langt for denne oplevelse?

      Hilsen Lars

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *