Karse er nok den nemmeste krydderurt at dyrke, og kan bruges til rigtig mange kolde retter. Karse er faktisk lidt en undervurderet krydderurt, da den smager fantastisk og er et billigt tilbehør til det kolde bord.
Tip: Karse skal altid serveres kold for at bevare den gode friske smag. Karse er således ikke egnet til at blande i varme retter.
Hvordan sår man karse?
Karse behøver ikke jord for at vokse, hvilke er en fordel, og årsagen til at det er så nemt at dyrke. Karse får sin næring fra skallen, modsat andre krydderurter, som tager næring fra jorden.
Du skal bruge:
- Karsefrø
- Vat
- En skål og vand
Læg vat i bunden af en skål eller et lille fad og hæld vand på til det er helt vådt. Hæld overskydende vand fra. Drys dine karsefrø jævnt ud på vattet og tryk dem let ned, så de bliver våde.
Karsefrøene må gerne ligge tæt, da det giver et fyldigere resultat. Sørg for at vattet altid er fugtigt og vand dem dagligt.
Du kan med fordel klippe bunden af et mælkekarton og bruge den til at så karse i. Kanten skal være 1-1.5 cm høj.
Helsebixen.dk
Karsefrø klar til spiring
Bestil karse online, så er du klar til at dyrke din egen karse hjemme i køkkenet.
hvor hurtigt vokser karse?
Ved de rigtige forhold vil du have serveringsklar karse efter 5-7 dage
hvor meget vand skal karse have?
Karse må ikke blive tør, så det er vigtigt at du holder øje med dem, og sørger for vattet altid er fugtigt. Som regel passer det med at man vander dem 1 gang om dagen.
Hvad bruger man karse til?
Karse bruges traditionelt til kartoffel- og rejemadder. Men karse smager dejligt og kan bruges til rigtig mange kolde retter, specielt til smørrebrød.
Smørrebrød som rullepølse, hamburgerryg og sild er velegnet til at bliver serveret med frisk karse på toppen.
Karse en en fin erstatning for purløg, og kan derfor også sagtens bruges på toppen af en kartoffelsalat.
Holdbarhed og pris
Ulempen ved karse er den forholdsvis korte holdbarhed. Når karsen er klar, skal du regne med en holdbarhed på ca. 1 uge. Her efter vil den tørre ud og blive kedelig i både udseende og smag.
En pose karsefrø koster 15-20 kroner
Skriv et svar