,

Mise en place – Kokkens arbejdsstation

Det er ikke sikkert du har hørt udtrykket før, men “Mise en place” er et kokkeudtryk, og en vigtig del af kokkens arbejde, og det bør det også være i dit køkken.

Mise en place - condibøtter

“Mise en place” er fransk og betyder at gøre sin stilling klar – “At sætte på plads”. Det handler om at klargøre sin arbejdsstation, så man har alle de råvarer, saucer, dressinger, udskæringer osv. klar man skal bruge.

Som kok i en restaurant, hvor man får bestillinger ind, som skal være klar på maks 20 minutter, så kan man ikke pille og hakke løg, eller skrælle en gulerod og skære den i brunoise (små tern) for hver bestilling.

Derfor sørger kokkene for at lave sin Mise en place klar, så de har en station med alle de udskæringer, olier, krydderier og hvad de nu ellers skal bruge.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Sådan lyder et gammel ordsprog, og det gælder også når man skal lave mad eller bage. Hvis du sørger for at forberede alle dine råvarer og finde det værktøj frem du skal bruge, så kan du bedre koncentrere dig om maden.

Er du en af dem der synes madlavning kan være stressende, og træt af at køkkenet ligner et “bombet lokum”, når maden er klar?

Så prøv lige næste gang at starte med at forberede din Mise en place.

Når man har lavet sin Mise en place, så har man et fad eller bord med bøtter/skåle med alle de ting man skal bruge, som er klargjort, hakket og snittet.

Køkkenet er gjort rent, og det man ikke skal bruge mere, er vasket op eller sat i opvaskemaskinen.

Det giver ro og overblik, og du kan fokusere på at få det bedste resultat ud af dit måltid.

Eksempel på en Mise en place

Når du besøger dit lokale pizzaria, så har pizzamanden en køler med alle sine ingredienser klar til at smide på pizzaen. Dette er et godt eksempel på en Mise en place.

Når han møder ind på arbejde, så forbereder han alt det han skal bruge, så han kan tilberede en pizza på få minutter.

Condibøtter

Condibøtter kan bruges til Mise en place

Du har sikkert allerede en masse skåle du kan bruge til din Mise en place, men ellers kan jeg anbefale at købe nogle condibøtter, som er en lille plastbeholder som kan fås både med og uden låg.

De er billige, kan stables og bruges til opbevaring af blandt andet tørvarer (mel, sukker, krydderier etc.) og så selvfølgelig til din Mise en place.

De fås i mange forskellige størrelser, og har rigtig mange anvendelsesmuligheder.

TIP: De kan stables uden låg, så når de ikke er brug fylder de ikke ret meget.

De kan købes mange steder, blandt andet hos kagegrisen.dk. Dem jeg har brugt på billedet, er størrelse 19×13 cm (780 ml.), men de fås i mange forskellige størrelser, og har rigtig mange anvendelsesmuligheder.

Du kan også vælge luksus udgaven med rustfrie skåle som f.eks disse fra Kitchentime.dk

Lars Bachmann Avatar

Score: 4.8 / 5. Antal stemmer: 6

Vær den første til at give en vurdering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *