Det er vigtigt at smørret har stuetemperatur, så det kan med fordel tages ud dagen før.
Forvarm ovnen til 200 grader, så den er klar til at bage disse lækre vaniljekranse.
Start med at flække vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene godt sammen med en lille smule sukker, så kornene skilles ad, og du har en lille portion hjemmelavet vaniljesukker.
Rør det hjemmelavede vaniljesukker sammen med resten af sukkeret og det bløde smør, i en skål. Rør ægget i, og bland hvedemel og mandelmel godt sammen og ælt det i resten af dejen.
Kom dejen i en sprøjtepose med stjernetylle (str. 12) og sprøjt den straks ud i kranse med en diameter på ca. 5 cm på en bageplade med bagepapir. Lad der være lidt mellemrum mellem kagerne, så de ikke flyder sammen under bagningen.
Vaniljekransene skal bage i ovnen i 10-12 minutter, eller til de er let gyldne. Lad småkagerne køle af på en bagerist og opbevar dem i en tætsluttende beholder.