Skræl kartoflerne, og skær dem i passende stykker. Stykkerne skal være ensartede størrelse, som hvis du vil servere dem som kogte kartofler.
Sæt en gryde over med rigelig vand, så alle kartoflerne er helt dækket.
Kog kartoflerne møre uden salt.
Salt binder til kartoflerne og gør dem mere faste. Men da vi skal mose dem, er det ingen fordel. Derfor koger man kartofler uden salt til kartoffelmos.
Når kartoflerne er dejlig møre, så hælder du vandet fra, og lader kartoflerne dampe godt af. Vi skal ikke have vand i vores kartoffelmos.
Mos kartoflerne med en kartoffelpresser. Har du ikke sådan en, så kan du bruge en grydeske og en dejskraber. Man kan også bruge et piskeris, men husk det er ikke flødeskum vi laver, så ikke noget med piske i kartoffelmosen. Brug piskeriset til at røre forsigtig rundt med.
Hvis du pisker for meget i din kartoffelmos, så bliver den bare tynd og klistret, og kommer til at minde om tapetklister.
Tilsæt nu salt og peber (Husk at vi har kogt kartoflerne uden salt, så de skal have lidt ekstra). Tilsæt smør og rør rundt med en dejskraber.
Når smørret er smeltet tilsætter du lidt mælk af gangen, indtil kartoffelmosen har den rigtige konsistens.
Kartoffelmosen må ikke koge, men den må heller ikke blive for kold, så det kan være du skal sætte den over på svag varme, mens du rører smør og mælk i.